Alt werden.
Gemeinsam. Wunderbar.

Med årene ender man ofte med at tage flere forskellige lægemidler – et mod forhøjet blodtryk, et mod skjoldbruskkirtelproblemer og derudover noget mod smerter. Hvert for sig giver det god mening. Men samlet set bliver det hurtigt uoverskueligt: Hvornår skal jeg tage hvad? Og hvad var det nu, den lille hvide tablet var til?

En god medicinplan skaber orden i det hele. Denne vejledning forklarer, hvad der skal med, hvilke gratis hjælpemidler du har ret til, og hvilke fejl der oftest opstår i hverdagen.

Hvad en god plan skal indeholde

En medicinplan er mere end blot en liste med navne. For at den virkelig kan hjælpe i en nødsituation, bør der for hvert lægemiddel stå:

• Navnet på lægemidlet og det aktive stof – det aktive stof er vigtigt, fordi det samme lægemiddel kan have forskellige navne afhængigt af producenten
• Styrke, for eksempel 500 milligram
• Hvor meget og hvornår: om morgenen, til frokost, om aftenen, om natten
• Hvad det tages for – i enkle ord, f.eks. »mod forhøjet blodtryk«
• Særlige anvisninger: før måltider, med rigeligt vand, ikke sammen med mælk

Vigtigt: Alt, hvad der indtages regelmæssigt, skal med på planen. Det gælder også smertestillende piller fra apoteket uden recept, vitaminer, magnesium eller naturlægemidler. Netop disse bliver ofte glemt, fordi de anses for at være harmløse – men også de kan interagere med andre lægemidler.

To former for hjælp, som du har ret til – og som ikke koster noget

Fra tre lægemidler: medicinplanen fra lægen

Hvis du tager mindst tre receptpligtige lægemidler samtidigt, har du en lovfæstet ret til en medicinplan på papir. Det fremgår af § 31a i den tyske sociallovbog V. Din praktiserende læge udarbejder den, den koster ingenting, og lægen er endda forpligtet til at gøre dig opmærksom på denne ret.

To ting er særligt nyttige i denne sammenhæng:

• Hvis din medicin ændres, skal lægen opdatere planen.
• Også apoteket opdaterer den på anmodning, når du henter et lægemiddel.

Hvis du endnu ikke har en sådan plan: Spørg efter den ved dit næste lægebesøg. En sætning er nok – »Jeg tager flere lægemidler, jeg vil gerne have en medicinplan.«

Fra fem lægemidler: medicintjekket på apoteket

Hvis du permanent tager fem eller flere receptpligtige lægemidler, har du ret til en uddybende rådgivning på apoteket – den »udvidede medicinrådgivning ved polymedikation«. Også denne er gratis for dig; sygesikringen betaler.

Sådan foregår det: Du medbringer alt, hvad du tager – helst virkelig alt i en pose, også de receptfrie midler. En apoteker gennemgår i ro og mag alt sammen med dig og tjekker, om noget forstyrrer hinanden eller er dobbelt. Til sidst får du en komplet, opdateret medicinplan.

Du kan benytte dig af denne rådgivning én gang om året – og derudover, hvis der er sket store ændringer i din medicinering. Det er bedst at aftale en tid på forhånd, så der er tid nok.

De mest almindelige fejl i hverdagen

Planen er forældet. Den absolut mest almindelige fejl. Efter hvert lægebesøg, hvor der sker ændringer, skal planen opdateres. En plan, man ikke kan stole på, er farligere end slet ingen plan.

Efter et hospitalsophold stemmer intet længere. Ved et hospitalsophold ændres medicineringen ofte. Nogle lægemidler tilføjes, andre fjernes, og atter andre får pludselig et andet navn, fordi der skiftes til en anden producent. Gennemgå absolut planen med din praktiserende læge efter udskrivningen.

Forskellige læger ved ikke noget om hinanden. Huslægen, kardiologen, øjenlægen – alle udskriver noget. Tag planen med til hvert besøg, og vis den frem. Det er den nemmeste måde at undgå dobbeltordinationer på.

Receptfrie midler tæller ikke med. Smertestillende, kosttilskud, urtedråber – alt dette skal med på planen. Selv midler, der virker harmløse, kan forstærke eller svække virkningen af andre lægemidler.

Tabletter deles, selvom de ikke må deles. Ikke alle tabletter må deles; nogle virker ikke korrekt, hvis de deles. Spørg på apoteket, hvis du har svært ved at sluge dem – ofte findes det samme lægemiddel i en anden form.

Man holder op med at tage noget på egen hånd. Hvis der opstår bivirkninger, eller man føler sig bedre, er fristelsen stor til at udelade et lægemiddel. Det kan have alvorlige konsekvenser. Tal altid først med lægen – men tag emnet op, i stedet for at gøre det i al hemmelighed.

Hvad der hjælper i hverdagen

• En pilleæske til ugen, der fyldes op om søndagen. Så kan man om aftenen med et blik se, om pillerne er blevet taget.
• Faste tidspunkter knyttes til faste vaner: morgenpillen altid til morgenmaden, aftenpillen altid efter nyhederne.
• En kopi af planen i håndtasken eller pungen. I en nødsituation er det den vigtigste information for redningstjenesten.
• Smid gamle pakninger ud. Udløbne eller udgåede lægemidler skal fjernes fra medicinskabet, ellers bliver de på et tidspunkt taget ved en fejltagelse.

Til pårørende

Når man passer på en anden, er den største hjælp ofte ikke at minde om noget, men at holde oplysningerne opdaterede. Spørg kort efter hvert lægebesøg, om der er sket ændringer, og skriv det straks ind i planen.

Sørg for, at det forbliver støtte og ikke bliver til kontrol. En ældre person, der føler sig overvåget, vil på et tidspunkt holde op med at sige til, hvis noget ikke er i orden – og netop det ville være det modsatte af tryghed.

Det er en hjælp, hvis alle involverede har adgang til de samme oplysninger: hvilke lægemidler der skal tages, hvornår det skal ske, og om de er blevet taget. Nogle familier bruger en fælles app til dette formål, hvor medicinplanen for den ældre og pårørende findes samlet ét sted, og som minder om det på det rigtige tidspunkt. Det sparer den daglige spørgen – og gør det synligt, hvis der virkelig en gang er noget, der mangler.

Dette indlæg giver generelle retningslinjer og erstatter ikke lægelig eller farmaceutisk rådgivning. Beslutninger om ordination, dosering og seponering af medicin træffes udelukkende af lægen og apoteket. Du må aldrig ændre eller afbryde en behandling på egen hånd. De nævnte rettigheder gælder for personer med lovpligtig sygeforsikring i Tyskland; i tvivlstilfælde skal du spørge dit sygesikringsselskab.