Alt werden.
Gemeinsam. Wunderbar.

Mange ældre lever af en lille pension og ved ikke, at de har ret til yderligere penge. Det Tyske Institut for Økonomisk Forskning har undersøgt dette: Omkring 60 procent af dem, der har ret til grundsikring i alderdommen, ansøger ikke om den. Blandt de over 76-årige er tallet endda 73 procent, og blandt enker og enkemænd 77 procent.

Årsagerne er næsten altid de samme: Man ved ikke, at man er berettiget. Man skammer sig. Eller man frygter, at ens egne børn så skal betale. Det sidste punkt er det mest almindelige – og det er i langt de fleste tilfælde ubegrundet. Mere om det længere nede.

Denne vejledning forklarer i et letforståeligt sprog, hvilke fire ydelser du kan ansøge om ud over din pension, hvor du skal gøre det, og hvad du skal bruge for at ansøge.

1. Grundsikring i alderdommen

Dette er den vigtigste ydelse. Den er beregnet til personer, hvis pension ikke er tilstrækkelig til at leve af.

Hvem kan modtage den: Personer, der har nået den almindelige pensionsalder eller er varigt fuldt uarbejdsdygtige – og som ikke kan dække deres egne leveomkostninger med pension, indkomst og formue.

Hvad den omfatter: Det såkaldte standardbehov samt rimelige udgifter til bolig og opvarmning samt bidrag til syge- og plejeforsikring. Ved særlige behov ydes der tillæg.

Hvor højt standardbehovet er (pr. 1. januar 2026):

• Enlige: 563 euro om måneden
• Ægtepar og par, der bor sammen: 506 euro pr. person

Disse beløb er uændrede i forhold til 2025. Regnemæssigt ville der endda være udkommet et lavere beløb for 2026 – en lovbestemt beskyttelse af eksisterende rettigheder forhindrer imidlertid, at beløbet falder. Til dette standardbehov lægges dine faktiske boligudgifter, for så vidt de er rimelige.

Hvor skal du indgive ansøgningen: Hos socialforvaltningen i din by eller dit amt. Ikke hos jobcentret og ikke hos pensionsforsikringen.

En vigtig bemærkning om tidspunktet: Ydelsen bevilges med tilbagevirkende kraft fra den første i den måned, hvor du indgiver ansøgningen. Hvis du er i tvivl, bør du derfor hellere spørge før end senere. En ansøgning, der viser sig at være uden udsigt til succes, koster intet andet end tid.

2. Den sætning, der afholder mange fra at ansøge

»Så tager de pengene fra mine børn.« Denne bekymring afholder rigtig mange mennesker fra at ansøge.

Den holder som regel ikke stik. I forbindelse med grundsikring i alderdommen undersøges underholdskrav over for børnene først, hvis et barn tjener mere end 100.000 euro brutto om året. Denne grænse gælder for hvert barn individuelt.

Hvis man altså har en datter med en normal løn som ansat og en søn med en mellemindkomst, behøver man ikke at stille sig dette spørgsmål. Socialforvaltningen går ud fra, at der ikke er noget underholdskrav, når indkomsten ligger under denne grænse.

Hvis du hidtil ikke har indgivet en ansøgning udelukkende på grund af denne bekymring: Det er netop her, det kan betale sig at tale med socialforvaltningen eller et rådgivningscenter.

3. Boligstøtte

Boligstøtte er et tilskud til huslejen – eller til boligudgifterne, hvis man ejer sin bolig. Det er udtrykkeligt også beregnet til pensionister med en lav indkomst.

Vigtigt at skelne mellem: Boligstøtte og grundsikring udelukker hinanden. Hvis man modtager grundsikring, får man ikke boligstøtte – boligudgifterne er allerede inkluderet der. Boligstøtte er altså ydelsen til alle, der ligger lige over grænsen for grundsikring.

Hvor meget det er: Det afhænger af tre ting – hvor mange personer der bor i husstanden, hvor høj indkomsten er, og i hvilken lejeniveau din kommune ligger. Der er syv lejeniveauer. I 2024 modtog husstande i gennemsnit ca. 287 euro om måneden; pr. 1. januar 2025 blev beløbet i gennemsnit forhøjet med ca. 30 euro som følge af en automatisk tilpasning. Der er ikke planlagt yderligere forhøjelser for 2026.

Hvor skal du indgive ansøgningen: Hos boligstøttekontoret i din by eller dit amt. Hvis du ikke ved, hvor det ligger: Det kan du få oplyst hos kommunen.

En ting, man let overser: Efter en pensionsforhøjelse ændrer din indkomst sig. Hvis du modtager boligstøtte, skal du anmelde det. Det er besværligt, men det forhindrer tilbagebetalingskrav.

4. Betal mindre i egenbetaling til sygesikringen

Receptgebyrer, egenbetaling til hjælpemidler, til hospitalet, til fysioterapi: Det løber op, især hvis du har flere sygdomme. Der findes dog en lovbestemt øvre grænse herfor.

Belastningsgrænsen: Den ligger på to procent af din årlige bruttoindkomst til leveomkostninger. For kronisk syge, der er i permanent behandling for den samme sygdom, er den kun én procent.

Hvis grænsen er nået i det løbende år, kan du blive fritaget for yderligere egenbetalinger for resten af året. Har du allerede betalt for meget, får du forskellen tilbage.

Hvad der tæller med: Lægemidler og forbindingsmidler, behandlinger som fysioterapi, hjælpemidler, hospitalsbehandling og rehabilitering. Hvad der ikke tæller med: Individuelle sundhedsydelser, som du selv betaler (IGeL), og egenbetalingen ved tandproteser.

Hvor ansøger du: Hos dit sygesikringsselskab. Saml alle kvitteringer fra året – også de små. Det er praktisk at have en konvolut, hvor du lægger alt i, så snart du kommer ud fra apoteket.

5. Radio- og tv-afgift

Hvis du modtager grundsikring i alderdommen, kan du blive fritaget for radio- og tv-afgiften. Det sker dog ikke automatisk – du skal indgive ansøgningen og vedlægge godkendelsesbrevet fra socialkontoret.

Ansøgningen sendes til afgiftsservicen hos ARD, ZDF og Deutschlandradio. Skemaer findes online, på mange rådhuse og hos sociale foreninger.

Sådan gør du bedst

1. Lav en grov beregning. Er din pension tilstrækkelig til at leve for, når husleje, varme og forsikringer er trukket fra? Hvis det bliver stramt, er det værd at tage det næste skridt.
2. Søg rådgivning, inden du udfylder formularerne. Du kan blandt andet få gratis rådgivning hos socialkontorerne selv, de sociale organisationer VdK og SoVD, Caritas, Diakonie og forbrugerrådgivningerne. Rådgivningen koster dig intet og sparer dig ofte for flere forsøg.
3. Saml dokumenterne. De mest almindelige er: pensionsbesked, kontoudtog fra de seneste måneder, lejekontrakt med opgørelse over sideudgifter, dokumentation for forsikringer og formue.
4. Indsend ansøgningen – også hvis du er i tvivl. Der er ingen ulempe ved, at en ansøgning bliver afvist. Der er derimod en ulempe ved, at den aldrig bliver indsendt.

Når pårørende hjælper

For mange ældre er selve turen til myndighederne den største hurdle – ikke udfyldelsen af ansøgningen. Hvis du hjælper en pårørende: Tilbyd at tage med, i stedet for at tilbyde at gøre det for vedkommende. Det gør en forskel for en person, der hele livet har klaret alting selv.

Det er også en hjælp at notere datoer og frister ét sted, hvor begge kan se dem. Hvem der har været på kontoret, hvad der stadig mangler, og hvornår afgørelsen forventes.

Vigtig bemærkning

Denne vejledning giver et overblik og erstatter ikke juridisk rådgivning. Om du har ret til en ydelse, og i hvilket omfang, afhænger altid af din konkrete situation. De nævnte beløb gælder for Tyskland, status 2026. Bindende oplysninger fås hos de kompetente myndigheder og de nævnte rådgivningssteder.