App vormerken

Alt werden.
Gemeinsam. Wunderbar.

Wunderbar Alt verbindet Senioren, Angehörige, Pflege- und Reinigungskräfte in einer einfachen, sicheren App — für ein selbstbestimmtes Leben mit dem Gefühl, nie allein zu sein.

Ratgeber / Hverdagen og pleje / Hjælp i hjemmet til ældre: Hvem hjælper med husholdningen – og hvem betaler?

Gilt für: Deutschland

Hjælp i hjemmet til ældre: Hvem hjælper med husholdningen – og hvem betaler?

Indkøb, rengøring, tøjvask, madlavning – når man bliver ældre, bliver husholdningen ofte en byrde. Forklaret på en enkel måde: hvilke opgaver en hushjælp varetager, hvordan man finder en, og hvilke tre måder der er på at få dækket en del af udgifterne.

Med årene bliver mange ting i husholdningen sværere – indkøb, rengøring, tøjvask og madlavning. En hushjælp kan aflaste dig meget, så du kan bo selvstændigt i dit eget hjem i længere tid. Denne guide forklarer i enkle vendinger, hvad en hushjælp laver, hvordan du finder en, og hvem der bidrager til udgifterne.

Hvad en hushjælp tager sig af

En hushjælp tager sig af arbejdet i hjemmet – ikke af den personlige pleje. Typiske opgaver er:

  • Indkøb og ærinder
  • At holde boligen ren, støve af og vaske gulv
  • At vaske, hænge op og stryge tøj
  • At lave mad eller forberede måltider
  • Små ærinder, for eksempel til posthuset eller apoteket

Vigtigt at vide: At vaske, klæde på eller give medicin – altså personlig pleje – hører ikke under hushjælpens opgaver. Det er en plejetjeneste eller en plejer, der står for det.

Hvem hjælper med udgifterne – tre muligheder

En hushjælp koster penge. Der er dog tre måder, hvorpå en del af udgifterne kan refunderes. Ofte kan de endda kombineres.

Mulighed 1: Via sygesikringen (§ 38 SGB V)

Sygesikringen betaler kun for en hushjælp i bestemte tilfælde – især hvis du midlertidigt ikke kan varetage husholdningen efter et hospitalsophold eller på grund af en alvorlig sygdom. Dette er ikke en varig løsning: Uden et barn under tolv år i husstanden ydes den som regel kun i en kort periode, oftest op til fire uger. Der skal betales en egenbetaling (10 procent af udgifterne, mindst 5 og højst 10 euro om dagen).

Nogle sygesikringer tilbyder mere i henhold til deres vedtægter. Derfor er det altid en god idé at ringe til din sygesikring og spørge: »Betaler I for hushjælp i mit tilfælde – og hvis ja, hvor længe?«

Mulighed 2: Aflastningsbeløbet ved en plejegrad

Hvis man har en plejegrad – allerede fra plejegrad 1 – modtager man det såkaldte aflastningsbeløb fra plejekassen. I 2026 udgør dette 131 euro om måneden. Disse penge er netop beregnet til sådan hjælp i hverdagen og må blandt andet bruges til hushjælp.

Et punkt er afgørende her: Udbyderen skal være officielt godkendt (et »godkendt tilbud om hjælp i hverdagen«). Du betaler altså ikke kontant til en privatperson, men hyrer en godkendt tjeneste og indsender regningen til plejekassen. Plejeinformationscentret ved, hvilke udbydere i Deres nærhed der er anerkendt.

Mulighed 3: Via skatten (§ 35a)

Denne mulighed kan alle benytte – helt uafhængigt af plejegrad. Udgifter til en hushjælp regnes som »husholdningsrelaterede tjenesteydelser«. Herfra får du 20 procent tilbage via selvangivelsen, op til 4.000 euro om året.

For at det skal fungere, gælder der en fast regel: Du skal have en regning og betale via bankoverførsel. Skattevæsenet anerkender ikke kontantbetaling.

Sådan finder du en hushjælp

  • Plejeinformationscenter: Den gratis rådgivning på stedet kender de anerkendte udbydere i regionen og hjælper med ansøgninger. Det er det bedste første kontaktsted.
  • Anerkendte tjenester: Hvis du vil benytte aflastningsbeløbet, skal du sørge for, at udbyderen er anerkendt.
  • Nabo-hjælp og foreninger: Mange steder findes der organiseret nabohjælp – ofte til en overkommelig pris og i nogle delstater kan det endda afregnes via aflastningsbeløbet.
  • Privat hjælp: Det er også muligt, men sørg for, at personen er ordentligt registreret (Minijob-Zentrale) og forsikret. Det beskytter begge parter.

Til pårørende: Støt uden at være formynderisk

Den, der tager sig af en ældre person, behøver ikke selv at være hushjælpen – ofte er det klogere at organisere det. Aftal i fællesskab, hvad der virkelig er brug for, og lad den ældre person være med til at beslutte, hvem der kommer ind i hjemmet. Det bevarer selvstændigheden og den gode følelse af at blive spurgt til råds.

Det er en god idé at notere aftaler og aftalte tidspunkter med hushjælpen ét sted, så alle involverede har overblik – hvornår kommer hvem, hvad skal der gøres, og hvad er der blevet aftalt. Nogle familier bruger en fælles app til dette, hvor aftaler og ærinder er synlige for både den ældre og de pårørende. På den måde er alle på det rene, uden at man hele tiden skal ringe efterfølgende.


Denne artikel giver generelle retningslinjer og erstatter ikke juridisk eller skattemæssig rådgivning. De nøjagtige betingelser og beløb kan ændre sig og afhænger af din sygesikring, dit plejeniveau og din personlige situation. Spørg i tvivlstilfælde hos din sygesikring eller plejekasse, hos plejecentret eller hos en forening for hjælp til indkomstskat.